Lejeopholdet var samlet set utilfredsstillende. Der var tydelig mangel på service, og det var svært at få kontakt eller hjælp fra DanCenter under opholdet, når der opstod problemer. Der blev ringet til det lokale kontor, som var lukket på trods af, at vi kom 10 min. efter, at vi kunne få adgang til boligen. Det nationale kontor kunne heller ikke hjælpe til trods for, at de lovede at få nogen til at ringe tilbage.
Rengøringen ved ankomst var mangelfuld, og den bestilte linnedpakke manglede - og blev ikke efterleveret, hvilket påvirkede oplevelsen negativt. Derudover var der ingen klar mulighed for at aflæse elmåleren, eftersom den ikke var at finde, hvor der var formidlet, at den burde være, hvilket skabte usikkerhed omkring forbruget.
Alt i alt lever opholdet ikke op til forventningerne.